Astrologi og astronomi – hvad er forskellen?

Astronomi er den gren af naturvidenskaben, der omhandler himmellegemerne og universet. Astrologi er en tradition, der tillægger himmellegemernes stilling betydning for mennesker og begivenheder. De to har en fælles fortid. Astronomi er en naturvidenskab, mens astrologi ikke er videnskabeligt underbygget og ikke regnes for en videnskab.

Sammenligning

Er astrologi en videnskab?

Nej. Der findes ikke videnskabeligt belæg for, at horoskoper kan give korrekte forudsigelser, og kontrollerede undersøgelser har ikke vist, at astrologiske forudsigelser er mere præcise end tilfældige gæt. Astrologi er derfor ikke en del af moderne videnskab. Den er en kulturel og historisk tradition, og det er i den vinkel, Astrolog.dk beskriver den.

En fælles fortid

I næsten alle ældre kulturer var astronomi og astrologi tæt forbundet. Samfund som det gamle Egypten og Mesopotamien havde avanceret astronomi, især til kalendere og til at forudsige formørkelser, og himmellegemerne blev set som guder eller levende væsener. Planeterne bevægede sig mod de faste stjerner og kaldtes vandrestjerner. Deres bevægelser blev i astrologien brugt som grundlag for tolkninger.

Ptolemæus er et godt eksempel: Han skrev både astronomiværket Almagest og astrologiværket Tetrabiblos. Også Johannes Kepler og Tycho Brahe stillede horoskoper, samtidig med at de lagde grunden til moderne astronomi. Forløbet er beskrevet i astrologiens historie.

Hvornår skiltes de?

Adskillelsen skete gradvist i den videnskabelige revolution. Copernicus foreslog i 1543 et solcentreret verdensbillede, Galilei brugte teleskopet i 1609–1610, Kepler fandt planeternes ellipsebaner, og Newtons tyngdelov fra 1687 forklarede planeternes bevægelser. Astrologien begyndte i 1600-tallet at miste sin anseelse blandt de lærde, og den egentlige adskillelse kom i 1700-tallet. I dag er der en skarp grænse mellem astronomiens teori og forsøg og astrologiens stjernetydning.

Tropisk tegn og stjernebillede

Et astrologisk tegn er ikke det samme som et stjernebillede. Vestlig astrologi bruger det tropiske system, hvor dyrekredsens tolv tegn er lige store stykker på 30 grader af Solens tilsyneladende bane, ekliptikken, regnet fra forårspunktet. Indisk astrologi bruger i stedet det sideriske system, hvor tegnene er knyttet til stjernerne.

Stjernebillederne er derimod af ulig størrelse. Solen bruger ca. 45 dage på at passere Jomfruen, men kun ca. 7 dage på Skorpionen.

Præcession gør forskellen større. Jordaksen svinger langsomt rundt i en cyklus på ca. 26.000 år, så forårspunktet flytter sig gradvist gennem stjernebillederne, ca. 1 grad pr. 72 år. I antikken lå tegn og stjernebillede nogenlunde samme sted, men i dag ligger det tropiske tegn Vædderen inden for Fiskenes stjernebillede. Omkring 21. marts hører datoen til Vædderen i astrologien, mens Solen står foran Fiskene. På siden hvilket stjernetegn en dato hører til kan du se både tegn og stjernebillede.

De 13 stjernebilleder på ekliptikken

Ekliptikken løber gennem 13 stjernebilleder, ikke 12. Ud over de tolv kendte gælder det Slangebæreren (Ophiuchus), som ligger mellem Skorpionen og Skytten. Solen står foran Slangebæreren fra slutningen af november til midten af december.

Slangebæreren er ikke en ny opdagelse, men et gammelt stjernebillede. Det indgår dog ikke som tegn i den traditionelle astrologi, hverken den tropiske eller den sideriske. Astrologiens tolv tegn er en matematisk inddeling, ikke en gengivelse af stjernebillederne.

Pluto og planeterne

Pluto blev opdaget i 1930 og regnedes som den niende planet. I 2006 vedtog IAU en ny definition af ordet planet, og siden hører Pluto til dværgplaneterne. Astronomien regner derfor med otte planeter. Astrologien er en ældre tradition, og dens „planeter“ er en anden kategori, hvor også Solen og Månen traditionelt indgår. Planeterne gennemgås fra den astrologiske side i artiklen om planeterne i astrologien.

Begreber, der kun findes i astrologien

Huse, ascendant og tegnenes herskere hører til astrologiens begrebsverden og har ingen modsvarighed i astronomien. Du kan læse mere om de 12 astrologiske huse og om sol, måne og ascendant.