Planeterne i astrologien – fra de syv klassiske til Pluto

I astrologien bruges ordet planet bredere end i astronomien. Ud over planeterne omfatter det Solen og Månen, og efter 1781 er tre nyopdagede himmellegemer kommet til. Siden forklarer, hvordan listen over planeter voksede fra syv til ti, hvad ugedagene har med det at gøre, og hvilke temaer traditionen knytter til de enkelte himmellegemer. Astrologien er en kulturhistorisk tradition og ikke videnskabeligt underbygget, og der findes ikke videnskabeligt belæg for, at horoskoper kan give korrekte forudsigelser.

De syv klassiske planeter

Ordet planet kommer fra græsk planētēs, „vandrer“. Det blev brugt om de lysende punkter på himlen, der flytter sig i forhold til fiksstjernerne. Ifølge Wikipedia talte antikkens astrologer syv: Månen, Merkur, Venus, Solen, Mars, Jupiter og Saturn. Alle kan ses med det blotte øje.

Solen og Månen regnes med, fordi de bevæger sig gennem dyrekredsen på samme måde som de fem andre. De kaldes ofte luminarer, altså lysgivere. Rækkefølgen i den gamle verdensmodel gik efter hastighed: Månen er hurtigst og står tættest på Jorden, Saturn er langsomst og står yderst.

Ugedagene og planeterne

De syv himmellegemer er også baggrunden for ugedagene. Den latinske tradition knyttede hver dag til et himmellegeme, og de germanske sprog erstattede de romerske guder med nordiske. Ifølge Wikipedia ser det sådan ud:

Lørdag er en undtagelse. De nordiske navne for dagen har ifølge Wikipedia ingen forbindelse til hverken den nordiske eller den romerske gudeverden.

Planeterne på et overblik

De fleste af himmellegemerne er opkaldt efter romerske guder, men Uranus er opkaldt efter den græske himmelgud Ouranos. I astrologien „hersker“ en planet traditionelt over et eller to tegn, sit „hjem“ i dyrekredsen. Solen og Månen har ét tegn hver, de fem andre klassiske planeter to hver, og dermed er alle tolv tegn dækket. Ifølge Wikipedia har de tre nyere planeter i den moderne tradition overtaget tegn fra Saturn, Jupiter og Mars.

Omløbstiderne er planeternes omløb om Solen. For Solen er tallet Jordens omløb, og for Månen er det omløbet om Jorden.

De moderne planeter

Uranus, Neptun og Pluto kendes ikke fra antikken. De blev opdaget ved hjælp af teleskoper:

• Uranus i 1781 af William Herschel.
• Neptun i 1846.
• Pluto i 1930.

Ifølge Wikipedia optog den vestlige astrologi dem efterfølgende og tillagde dem betydninger, ofte begrundet med begivenheder omkring opdagelsestidspunktet. Der er også kritik: tilføjelsen kaldes ad hoc, og astrologerne havde ikke forudset planeterne ud fra horoskoper. Den indiske og den kinesiske astrologi beholdt systemet med syv.

Pluto regnes siden 2006 for en dværgplanet i astronomien, da Den Internationale Astronomiske Union ændrede definitionen af en planet. Astrologien bygger ikke på den definition, og Pluto indgår stadig i mange astrologiske fremstillinger.

Hvad knytter traditionen til planeterne?

Traditionen tillægger hver planet nogle symbolske temaer. Det er kulturhistoriske associationer, ikke egenskaber, som himmellegemerne har.

Saturn

Saturn er den langsomste af de klassiske planeter og stod yderst i den gamle verdensmodel. Traditionelt forbindes Saturn med tid, grænser og struktur. I den gamle opfattelse hersker planeten over Stenbukken og Vandmanden.

Venus

Venus er opkaldt efter den romerske gudinde for kærlighed og skønhed. Planeten ses som morgen- og aftenstjerne, fordi den står tæt på Solen. Traditionelt forbindes den med skønhed og harmoni, og den hersker over Tyren og Vægten.

Jupiter

Jupiter er opkaldt efter de romerske guders konge og er solsystemets største planet. Traditionelt forbindes Jupiter med udvidelse, lov og visdom. Planeten hersker over Skytten og Fiskene.

Uranus

Uranus var den første planet, der blev fundet med teleskop. I moderne astrologi forbindes den med forandring, nytænkning og det uventede, og den knyttes til Vandmanden.

Chiron og andre mindre himmellegemer

Chiron blev opdaget i 1977. Det er en såkaldt kentaur, et lille himmellegeme, der kredser mellem Saturn og Uranus og bruger omkring 50 år på et omløb. Navnet kommer fra kentauren Chiron i græsk mytologi. Ifølge Wikipedia medtager nogle astrologer Chiron i fødselshoroskoper. Astronomer regner den for en kentaur, ikke en planet.

Nogle astrologer bruger desuden asteroider og dværgplaneter som Ceres, Haumea og Makemake. Der er ikke enighed om, hvilke der hører med.

Læs videre

• Hvad er et horoskop?: hvordan planeternes placeringer samles i et diagram.
• De 12 stjernetegn: tegnene, planeterne hersker over.
• Hvilket stjernetegn hører en dato til?: opslag efter dato.
• Astrologi: oversigt over hele opslagsværket.