Hvad er et horoskop? Oprindelse og opbygning

Et horoskop er et diagram over himlens udseende set fra et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Det viser, i hvilke af dyrekredsens tegn Solen, Månen og planeterne stod, og hvordan himlen var delt i tolv huse. I astrologien er diagrammet udgangspunktet for tolkning. Selve diagrammet er et astronomisk øjebliksbillede. Tolkningen hører til en kulturel og historisk tradition og er ikke videnskabeligt underbygget. Der findes ikke videnskabeligt belæg for, at horoskoper kan give korrekte forudsigelser.

Hvad betyder ordet horoskop?

Ordet er græsk og sammensat af hora („tid“, „time“) og skopein („at se“, „at undersøge“). Det græske hōroskopos kan gengives som „den, der betragter timen“. Oprindelig var det betegnelsen for ascendanten, det punkt af dyrekredsen, der stiger op over den østlige horisont. Ordet blev brugt om fødselsøjeblikket, men også om andre vigtige begivenheder.

Med tiden kom ordet til at betegne hele diagrammet. I dagligsproget bruges det også om de korte tekster i aviser og blade, som i fagsprogets forstand ikke er horoskoper. Deres historie står under avishoroskoper.

Hvad viser et horoskop?

Et horoskop tegnes normalt som en cirkel. Disse elementer indgår:

• Dyrekredsen med tolv lige store tegn på hver 30 grader, fra Vædderen til Fiskene. Se de 12 stjernetegn.
• Solen, Månen og planeterne, placeret i de tegn, de stod i på tidspunktet. Se planeterne i astrologien.
• Ascendanten, tegnet og graden på den østlige horisont. Se sol, måne og ascendant.
• Tolv huse, en inddeling af himlen ud fra horisonten og tidspunktet. Se de astrologiske huse.
• Aspekter, de vinkler himmellegemerne danner indbyrdes, fx konjunktion (tæt på samme sted) og opposition (modsat hinanden).

Astronomien bruger ikke horoskoper, og astrologi regnes ikke for en videnskab. Forskellen på de to fag er forklaret under astrologi og astronomi.

Fødselshoroskop og soltegnshoroskop

Det mest grundlæggende er fødselshoroskopet, også kaldet radix. Det adskiller sig fra de tekster, der i dagligdagen kaldes horoskoper:

Et soltegnshoroskop bygger udelukkende på Solens placering ved fødslen. Begrebet er forklaret under sol, måne og ascendant. Der findes desuden andre typer, bl.a. progressive horoskoper og spørgsmålshoroskoper.

De ældste horoskoper

Astrologiens rødder ligger i Mesopotamien, især Babylon, hvor himmelfænomener allerede i 2. årtusinde f.Kr. blev læst som varsler og nedskrevet på lertavler. Det var en varselsastrologi, som ikke handlede om enkeltpersoners fødselsøjeblik. Dyrekredsens inddeling i tolv lige store tegn har også babylonske rødder.

Personlige horoskoper kendes fra babylonske lertavler, og de ældste kendte stammer fra de sidste århundreder før vor tidsregning. Horoskopisk astrologi i den form, der senere blev udbredt, opstod ifølge Wikipedia i hellenistisk tid i Alexandria i Egypten. Her blev den babylonske tradition forenet med den egyptiske inddeling i decaner. Ascendanten og de tolv huse blev centrale. Grækerne systematiserede og matematiserede astrologien, og Ptolemæus’ værk Tetrabiblos fra 100-tallet e.Kr. regnes for et grundlag for vestlig astrologi.

Der findes også andre traditioner. Den indiske astrologi bruger en siderisk dyrekreds, hvor tegnene er knyttet til fiksstjernerne, mens den vestlige bruger en tropisk, hvor tegnene regnes fra forårsjævndøgn.

Hvordan kan man lave sit eget horoskop?

Et fødselshoroskop er et regnestykke over, hvor himmellegemerne stod. Traditionelt går man frem i disse trin:

1. Tid og sted fastlægges. Der skal bruges fødselsdato, klokkeslæt (omregnet til tidszone og eventuel sommertid) og fødested.
2. Positionerne slås op. Solens, Månens og planeternes placering for dagen findes i ephemerider, tabeller over himmellegemernes positioner dag for dag.
3. Ascendant og huse udregnes. De afhænger af klokkeslæt og sted og beregnes ud fra et valgt hussystem. Se de astrologiske huse.
4. Diagrammet tegnes. Himmellegemerne indsættes i cirklen, og vinklerne mellem dem måles.

I dag udføres beregningen med software, som bygger på astronomiske data. Uden et pålideligt klokkeslæt kan ascendant og huse ikke fastlægges, og Månens tegn kan være usikkert på de dage, hvor den skifter tegn.

Resultatet er et billede af himlen på et bestemt tidspunkt, ikke en forudsigelse. Beregningen er astronomi og matematik. Tolkningen af diagrammet er en anden sag og hører til den astrologiske tradition.

Videnskabelig status

Astrologi er ikke en del af moderne videnskab. Et dobbeltblindt forsøg fra 1985, offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift, viste, at astrologiske forudsigelser ikke var mere præcise end tilfældige gæt. Samtidig studeres astrologien i dag som kulturhistorie, og humanistiske forskere undersøger, hvilken rolle den har spillet og spiller for mange mennesker.

Læs videre

• Dagens horoskop og lykketal: avishoroskopets historie.
• Sol, måne og ascendant: begreberne forklaret.
• Astrologi: oversigt over hele opslagsværket.