Dagens horoskop – avishoroskopets historie

Astrolog.dk udgiver ikke horoskoper. Her findes hverken dagens, ugens eller årets horoskop, og der angives ingen lykketal. Siden forklarer i stedet, hvor genren kommer fra, hvorfor teksterne er så generelle, og hvad lykketal er for en størrelse. Astrologi kan ikke forudsige noget og er ikke videnskabeligt underbygget.

Hvad er dagens horoskop og lykketal?

Dagens horoskop er en kort tekst for hvert af de tolv stjernetegn, udgivet i aviser, ugeblade og på nettet. Teksterne bringes typisk som faste spalter i aviser og blade. Ugens horoskop har samme form, men dækker en hel uge. Til teksten hører ofte nogle få lykketal.

Genren bygger på soltegnet, altså Solens placering i dyrekredsen ved fødslen. Avishoroskoperne er en fælles tolkning for alle, der er født i samme tegn. Hvert tegn dækker omkring en måned, og det er forklaret under de 12 stjernetegn. Hvilket tegn en dato hører til, kan slås op på siden Hvilket stjernetegn hører en dato til?.

Sådan opstod avishoroskopet

Hvornår soltegnsastrologi opstod, kendes ikke præcist. Som avisgenre slog den igennem i 1930’erne, da horoskoper begyndte at dukke op i britiske aviser.

Ifølge Wikipedia blev prinsesse Margaret født i Storbritannien den 21. august 1930. Tre dage senere, den 24. august, bragte en britisk søndagsavis artiklen „What The Stars Foretell For The New Princess“. Den var skrevet af astrologen R. H. Naylor, der var assistent for en mere kendt astrolog, som ikke kunne tage opgaven. Artiklen blev populær, og Naylor fik en ugentlig spalte. Den regnes for Storbritanniens første faste astrologispalte, og andre aviser begyndte snart at udgive deres egne.

I 1937 byggede Naylors spalte på de tolv soltegn. Systemet krævede kun en fødselsdato og kunne varieres næsten uendeligt, og det passede derfor til en avis, der skulle fylde en spalte hver uge. Det er en del af forklaringen på, at formatet bredte sig. I dag findes både ugentlige og daglige spalter.

Et fødselshoroskop kræver derimod fødselsdato, klokkeslæt og sted, se hvad et horoskop er. Det er ikke noget, en avis kan trykke til alle læsere.

Hvorfor er teksterne så generelle?

Af to grunde:

• Én tekst skal passe til mange. Når samme tekst trykkes til alle, der er født inden for en periode på omkring en måned, kan den ikke handle om noget bestemt.
• Kun ét led i diagrammet bruges. Soltegnet er blot én af mange størrelser i et fødselshoroskop. Månens tegn, ascendanten, planeterne og husene er ikke med. Se sol, måne og ascendant.

Generelle formuleringer kan derfor læses ind i mange forskellige situationer. Det leder frem til en velkendt psykologisk forklaring.

Barnum-effekten

Psykologen Bertram Forer beskrev i 1949 det, han kaldte „personlig validering“. Ifølge Wikipedia gav han 39 af sine psykologistuderende en test og lovede hver især en personlighedsbeskrivelse baseret på resultatet. En uge senere fik hver studerende en beskrivelse, som angiveligt var skrevet til netop dem. I virkeligheden fik alle den samme tekst. De bedømte den i gennemsnit til 4,3 på en skala fra 0 til 5.

Teksten var hentet fra en astrologisk publikation, der blev solgt i aviskiosker, og det fik de studerende først at vide efter bedømmelsen. Effekten kaldes også Barnum-effekten, et navn psykologen Paul Meehl gav den i 1956.

Barnum-effekten er en af de gængse forklaringer på, at brede formuleringer kan opleves som personlige. Den siger noget om, hvordan mennesker læser tekster, og ikke noget om, hvad stjernerne gør.

Hvad er lykketal?

Lykketal hører hjemme i numerologien og i folketroen, ikke i selve astrologien. Numerologi er troen på en forbindelse mellem tal og andre forhold i tilværelsen. Allerede i oldtiden gav man bogstaver og ord talværdier, den såkaldte gematri. Et lykketal er forestillingen om, at bestemte tal er knyttet til held.

I en horoskopspalte er lykketal typisk en kort tilføjelse til teksten. Et astrologisk diagram bygger på tegn, planeter og huse og indeholder ingen lykketal. Der er ikke noget videnskabeligt belæg for, at tal kan bringe held, og siden angiver derfor ingen.

Astrologi og forudsigelser

Astrologi er ikke en del af moderne videnskab, fordi der ikke findes videnskabeligt belæg for, at horoskoper kan give korrekte forudsigelser. I et dobbeltblindt forsøg fra 1985 var astrologiske forudsigelser ikke mere præcise end tilfældige gæt.

Avishoroskoper kan derfor læses som en del af populærkulturen og kulturhistorien, ikke som varsler. Hvordan astrologi og astronomi adskiller sig, står under astrologi og astronomi.

Læs videre

• Hvad er et horoskop?
• Sol, måne og ascendant
• Planeterne i astrologien
• Astrologi: oversigt over hele opslagsværket