Astrologisk ordbog A–Å

Ordbogen forklarer fagord fra astrologien og angiver, hvor et ord har en anden betydning i astronomien. Den kan bruges til at slå begreber op, fx når et astrologisk udtryk skal findes i en tekst eller et krydsord. Forklaringerne beskriver, hvordan astrologien bruger ordene. Astrologi er en tradition og ikke videnskabeligt underbygget. Overblikket over emnet står på forsiden om astrologi.

A

Aftenstjerne og morgenstjerne

Folkelige betegnelser for en planet, der er synlig lavt på himlen efter solnedgang (aftenstjerne) eller før solopgang (morgenstjerne). Oftest bruges ordene om Venus, som er en planet og ikke en stjerne. Skellet mellem morgen- og aftensynlighed kan indgå i ældre astrologiske tekster.

Ascendant

Det punkt på ekliptika, der stiger op i østhorisonten på et bestemt tidspunkt og sted. I astrologien er det normalt udgangspunktet for det første hus, og det kaldes også det stigende tegn. Astronomisk er det blot skæringspunktet mellem ekliptika og horisonten. Se sol, måne og ascendant.

Aspekt

En bestemt vinkelafstand, målt i grader langs ekliptika, mellem to planeter eller punkter i et horoskop. De klassiske hovedaspekter er konjunktion (0°), sekstil (60°), kvadrat (90°), trigon (120°) og opposition (180°). I astronomien bruges ordet sjældent om vinkler mellem himmellegemer.

Astrologi

Lære om formodede sammenhænge mellem himmellegemernes stilling og forhold på Jorden. Astrologi er ikke videnskabeligt underbygget og skal ikke forveksles med astronomi.

Astronomi

Den naturvidenskab, der undersøger og forklarer himmellegemerne og universet. Astronomi og astrologi hang tæt sammen frem til 1600- og 1700-tallet, men er i dag adskilte; se astrologi og astronomi.

B

Bevægeligt tegn

En af de tre kvaliteter i astrologien. De bevægelige tegn er Tvillingerne, Jomfruen, Skytten og Fiskene, og de knyttes til slutningen af en årstid.

C

Chiron

I astronomien et lille himmellegeme af typen kentaur i den ydre del af solsystemet, opdaget i 1977 og opkaldt efter kentauren Chiron i græsk myte. Banen ligger i store træk mellem Saturns og Uranus’ baner med en omløbstid på omkring 50 år. Chiron indgår ikke i den klassiske astrologi, men bruges som ekstra punkt af nogle moderne astrologer.

D

Dekan

En tredjedel af et stjernetegn, altså 10°. Inddelingen har rødder i egyptisk tradition og er blevet overtaget af astrologien. Hvert tegn har tre dekaner.

Descendant

Det punkt på ekliptika, der går ned i vesthorisonten, og som ligger lige over for ascendanten. I astrologien er det normalt udgangspunktet for det syvende hus. Ordet kommer af latin descendere, „at stige ned“.

Dyrekreds

Den smalle zone omkring ekliptika, hvor Solen, Månen og de klareste planeter bevæger sig. Astrologien deler dyrekredsen i 12 stjernetegn på 30° hver. Også kaldet zodiak. Se de 12 stjernetegn.

E

Ekliptika

Solens tilsyneladende årlige bane mod stjernehimlen, som svarer til planet for Jordens bane om Solen. Navnet hænger sammen med, at formørkelser kun kan opstå, når Månen er nær denne linje. Begrebet stammer fra astronomien, og astrologien bruger det som grundlinje for stjernetegnene.

Element

I astrologien en af fire grupper af tegn: ild, jord, luft og vand, hver med tre tegn. Inddelingen går tilbage til antikkens naturfilosofi. I kemien betyder „element“ noget helt andet, nemlig et grundstof.

Ephemeride

Også stavet efemeride. En tabel over himmellegemernes beregnede positioner til bestemte tidspunkter. Ordet kommer fra astronomien, og astrologer bruger tabellerne til at slå planeternes tegn og grader op. I dag er oplysningerne ofte indbygget i beregningsprogrammer.

F

Fast tegn

En af de tre kvaliteter. De faste tegn er Tyren, Løven, Skorpionen og Vandmanden, og de knyttes til midten af en årstid.

Fødselshoroskop

Et kort over himlens stilling på et bestemt tidspunkt og sted, nemlig der hvor en person blev født. Det kræver dato, klokkeslæt og sted og er udgangspunktet for fortolkninger i astrologien, som ikke er videnskabeligt underbygget. Også kaldet radix. Se hvad er et horoskop?.

H

Horoskop

Af græsk hōra („time“) og skopos („iagttager“). I astrologien et kort over himlen for et bestemt tidspunkt og sted. I aviser og ugeblade bruges ordet også om korte tekster for hvert stjernetegn; se avishoroskopets historie.

Hus

En af 12 inddelinger af horoskopet. I astrologien knyttes hvert hus til et livsområde, og der findes flere hussystemer, som afgrænser husene forskelligt. Begrebet har ingen parallel i astronomien. Se de 12 astrologiske huse.

I

IC (Imum Coeli)

Latin for „himlens bund“. Punktet på ekliptika, der ligger lige over for MC. I mange hussystemer er det udgangspunktet for det fjerde hus.

J

Jævndøgn

I astronomien de to tidspunkter om året, i marts og september, hvor Solen står over himmelækvator, og dag og nat er omtrent lige lange. I tropisk astrologi markerer forårsjævndøgn begyndelsen på Vædderen.

K

Kardinalt tegn

En af de tre kvaliteter. De kardinale tegn er Vædderen, Krebsen, Vægten og Stenbukken, og de åbner en årstid ved jævndøgn og solhverv.

Knuder

I astronomien de to punkter, hvor Månens bane skærer ekliptika. Formørkelser kan kun opstå, når Solen og Månen er nær dem. I nogle astrologiske traditioner tillægges nordknuden og sydknuden betydning som punkter i horoskopet.

Konjunktion

To himmellegemer, der står i samme retning set fra Jorden. I astrologien er det en vinkelafstand på 0°. Ordet bruges ens i astronomi og astrologi, men i astronomien betyder det ikke, at legemerne er tæt på hinanden i rummet.

Kvadrat

Et aspekt på 90°. I astrologien regnes det traditionelt for et spændingsaspekt. I astronomien kaldes en vinkel på 90° mellem Solen og en planet set fra Jorden for kvadratur.

M

MC (Medium Coeli)

Latin for „himlens midte“. Punktet på ekliptika, der står højest på himlen på et givet sted og tidspunkt, altså skæringen mellem ekliptika og meridianen. I mange hussystemer begynder det tiende hus ved MC.

Månetegn

Det tegn, Månen stod i ved en persons fødsel. Månen gennemløber alle 12 tegn på omkring 27 døgn og opholder sig altså to til tre døgn i hvert. Månetegn er ikke det samme som månefase. Se sol, måne og ascendant.

O

Opposition

Et aspekt på 180°, hvor to punkter står lige over for hinanden. I astronomien siger man, at en ydre planet står i opposition, når den set fra Jorden står modsat Solen og dermed er synlig det meste af natten.

P

Planet

I astronomien et himmellegeme, der kredser om en stjerne, og som opfylder IAU’s kriterier. Der er otte i solsystemet, og Pluto regnes siden 2006 som dværgplanet. I astrologien bruges ordet, der betyder „vandrer“ på græsk, om alle legemer, der bevæger sig mod stjernebaggrunden, så Solen og Månen regnes med. Se planeterne i astrologien.

Præcession

Astronomisk betegnelse for, at Jordens akse langsomt vakler i en cyklus på omkring 26.000 år, så forårspunktet rykker ca. 1,4° pr. århundrede. Fænomenet tilskrives den græske astronom Hipparchos. Det er grunden til, at tropiske tegn og stjernebilleder ikke længere falder sammen; se hvilket stjernetegn hører en dato til?.

R

Radix

Latin for „rod“. Betegnelse for fødselshoroskopet, når det bruges som udgangspunkt for sammenligninger med senere planetpositioner.

Retrograd

I astronomien ser en planet ud til midlertidigt at bevæge sig baglæns mod stjernebaggrunden. Det skyldes, at Jorden og planeten bevæger sig med forskellig hastighed, og planeten skifter ikke retning i virkeligheden. I astrologien tillægges retrograde planeter traditionelt en særlig fortolkning.

S

Saturns tilbagekomst

Begreb i astrologien for det tidspunkt, hvor Saturn vender tilbage til samme sted på ekliptika som ved en persons fødsel. Saturns omløbstid er ca. 29,5 år, så første tilbagekomst indtræffer i slutningen af 20’erne og den næste omkring 59-årsalderen. Tilbagekomsten fortolkes traditionelt som en overgang i livet, men der er ikke påvist nogen sammenhæng.

Sekstil

Et aspekt på 60°. I astrologien regnes det traditionelt for et mildt, harmonisk aspekt.

Siderisk astrologi

System, hvor stjernetegnene er knyttet til de faste stjerner i stedet for til årstiderne. Det bruges i vedisk astrologi. Forskellen til det tropiske system er i dag knap et helt tegn. Ordet kommer af latin sidus, „stjerne“.

Slangebæreren

Stjernebillede (latin Ophiuchus) mellem Skorpionen og Skytten. Efter IAU’s grænser står Solen foran det ca. 30. november – 17. december. Det er ikke et af de 12 tegn i den traditionelle astrologi; se hvilket stjernetegn hører en dato til?.

Solhverv

I astronomien de to tidspunkter om året, hvor Solen står længst mod nord eller syd, omkring 21. juni og 21. december. I tropisk astrologi begynder Krebsen ved sommersolhverv og Stenbukken ved vintersolhverv.

Soltegn

Det tegn, Solen stod i på en persons fødselsdag. I daglig tale kaldes det stjernetegn. Se sol, måne og ascendant.

Stjernebillede

I astronomien et afgrænset område af himlen med et mønster af stjerner. IAU har fastlagt 88 stjernebilleder med faste grænser. De 12 stjernetegn er opkaldt efter 12 af dem, men er ikke det samme som stjernebillederne.

Stjernetegn

I astrologien en af de 12 lige store sektioner på 30°, som ekliptika deles i. Astronomien har ikke begrebet. Se stjernetegn og stjernetegn måneder.

T

Tegnherre (hersker)

I astrologien den planet, der traditionelt knyttes til et tegn. De klassiske tegnherrer er Mars for Vædderen og Skorpionen, Venus for Tyren og Vægten, Merkur for Tvillingerne og Jomfruen, Månen for Krebsen, Solen for Løven, Jupiter for Skytten og Fiskene og Saturn for Stenbukken og Vandmanden. Mange moderne astrologer tilføjer Uranus, Neptun og Pluto.

Transit

I astrologien de aktuelle planetpositioner set i forhold til et fødselshoroskop. I astronomien betyder transit, at en planet passerer foran Solens skive, som Merkur og Venus gør, eller at et legeme passerer meridianen.

Trigon

Et aspekt på 120°. I astrologien regnes det traditionelt for et harmonisk aspekt, og tegn med samme element står i trigon til hinanden.

Tropisk astrologi

Den vestlige tradition, hvor stjernetegnene er knyttet til årstiderne, så Vædderen begynder ved forårsjævndøgn. Ordet kommer af græsk tropos, „vending“. I astronomien er et tropisk år tiden mellem to forårsjævndøgn, ca. 365,24 døgn.

V

Vedisk astrologi (jyotisha)

Indisk astrologisk tradition, på sanskrit jyotisha. Den bruger et siderisk system og bl.a. 27 månestationer, kaldet nakshatra. Traditionen er ikke videnskabeligt underbygget.

Z

Zodiak

Se dyrekreds.